Fredsted - Nature’s finest cut

 

Når træ er mere end bare træ. De 2 ejere af Fredsted Floors Kasper Fredsted og Thomas Bak er passionerede specialister inden for massive planke-trægulve og unikke træløsninger i kvalitetsmæssig særklasse. De har en passioneret tilgang til at skabe æstetiske funktionelle løsninger indendørs så vel som udendørs.
Hos Fredsted Floors oplever man stoltheden omkring et håndværk, som er stærkt forankret i dansk design og sammen med den danske produktion formes produkterne til perfektion. De arbejder passioneret for at få naturens fineste træ til at pryde luksuriøse rum.
Fredsted Floors kontaktede Paper domain for at få lavet en æske til at præsentere deres produkter, som skulle være en æstetiker værdig og som skulle have samme eksklusive udtryk, som det træ de præsenterer.
Der blev valgt et råt mørkebrunt lærred til den 54x40 cm store æske. På låget er blindpræget deres logo Fredsted Floors, som giver æsken et diskret lækkert udtryk. I æsken er der brugt sort skum hvori produktnavnene er præget. I bunden af hver indsnit er træsorten printet med sort på det mørkebrune lærred. Æsken lukker fint med magnetlukning.
Det samlede udtryk at Fredsted Floors præsentationsmappe fremstår meget eksklusivt, da her er brugt lækre kvalitetsmaterialer og brandingen og al tekst på mappen er tænkt ind i løsning på en understatet raffineret måde.
“Paper Domain exceeded our expectations, turning our vision of a very unique Fredsted Floors showcasing sample book to life. They did so with pure Fredsted-mentality; cratsmanship, eye-catching details and a finish to perfection.”
Fredsted Floors

Fredsted - Nature’s finest cut