Hummel - a new beginning

 

Da hummel for nylig vendte tilbage som sponsor og fan af det danske fodboldlandshold, blev der på bedste hummelvis lanceret og fortalt med hjerte, passion og vitalitet. En ny sæson, et nyt hold, en ny træner og ny sponsor.

Efter er par fejlslagne kvalifikationsrunder, hvor Danmark ikke kvalificerede sig til at gå videre, foreslog den nye sponsor hummel en event, hvor Landsholdet skulle spille kampen mod Liechtenstein helt i hvidt. Eventen gik ud på at Landsholdet skulle gøre sig fortjent til at få farve på trøjerne.

En event der påvirker Landsholdet og næsten hele Danmark (i hvert fald alle fodbold interesserede) kræver at hver eneste lille ting bliver gennemtænkt og finjusteret, så den bedste helhedsoplevelse opstår.

Hummel tog kontakt til paper domain, for at bede os om at lave en løsning, der var stærk nok til at være en del af denne landsdækkende event. hummel skulle bruge en eksklusiv løsning til at præsentere deres 99 hvide Limited Edition spilletrøjer.

Emballagen skulle matche Landsholdets midlertidige hvide look og der blev lavet en fin æske i hvid lærredsbind, hvor spillertrøjerne kunne ligge i.

”DANMARK v. LIECHTENSTEIN” og Hummel’s og DBU’s logo blev dybdepræget på toppen af æsken. Et fint hvidt elastik blev påsat som lukke funktion omkring geværknappen.

I æsken blev der produceret en hvid indsats, hvori der lå tre kort, som hver især var med til at beskrive, hvad eventen gik ud på. Al tekst blev trykt med en lækker douche grå farve, der var med til at understøtte det eksklusive hvide udtryk. Under kortene lå den nummererede spillertrøje.

En løsning der er en vinder trup værdig, og selv om vi synes at løsningen er super flot og eksklusiv, er vi glade for at Danmark nu spiller i de rød/hvide farver.

Hummel - a new beginning